Lej en varevogn til lidt af hvert

En varevogn kan bruges til rigtig mange forskellige ting. De findes i mange forskellige størrelser og udformninger, så derfor kan der også være mange muligheder i at leje en varevogn i et par dage, en uge eller måske bare et par timer.

Priserne kan også svinge meget, når du skal leje, så derfor kan du med fordel lige overveje, hvad du skal bruge den til og hvor meget.

Hvad skal du bruge?

Der kan være forskellige scenarier, hvor du skal bruge en varevogn. Det kan være i forbindelse med en flytning, transport af en cykel eller noget med motor. Derfor skal du allerede inden, du lejer vognen gøre det klart, hvad du skal bruge den til, hvordan du skal køre, hvor meget og så videre.

Eksempelvis er der stor forskel på, om du skal bruge en varevogn til at flytte over en hel weekend, hvor der skal være plads til lidt af hvert, og I skal køre mange gange.

Eller om du skal hente den nye motorcykel, du har købt i den anden ende af landet – og så kun kører en gang. Det er vidt forskellige biler, der skal bruges til de to scenarier. Spørg eventuelt udlejeren til råds, hvad han anbefaler.

Brug varevognen, når du har den

En varevogn er ikke helt billig at leje, men til gengæld får du ofte de første 100 kilometer med i benzin eller diesel. Derfor kan det godt betale sig lige at udnytte vognen, når du alligevel har den.

Hvis du for eksempel skal en tur til Tyskland for at hente en ny motorcykel eller lignende, så kan du jo lige fylde bilen op med sodavand og øl fra grænsen.

Eller hvis du ikke lige skal sydpå, men bare køre langt inden for Danmarks grænser, så kunne du jo finde ud af, om andre skulle have transporteret noget og så tilbyde at gøre det. Enten frem eller tilbage.

Det kan også være, at du, efter at have hentet det du skulle, stadig har både kilometer og tid til overs i forhold til lejen. Så kunne du køre en tur i IKEA og få hentet den reol, I har gået og snakket så meget om. Eller tilbyde at hjælpe med en flytning, hvis der er en sådan.

Tænk alternativt

Har du ikke kørekort eller måske bare ikke råd til at leje en varevogn i forbindelse med en flytning, så tænk alternativt. Der findes mange andre måder at flytte ting på, det handler bare om at være kreativ.

Det kan være, du har nogle gode venner, som kan stille en bil til rådighed, eller måske har du mulighed for at flytte få ting ad gangen over længere tid. Så kan en cykel også sagtens gå.

Sørg også for på dagen for selve flytningen at pakke tingene så smart som muligt, sådan at I måske kun skal køre et par gange eller måske endda kun én enkel gang. Så går det lettere.